Ved arbejdsopgaver med løft, skub og træk skal der tages hensyn til den unges alder og fysiske udvikling, da de unge er mere udsat for at tage skade af fysiske belastninger end voksne.
Ved alle arbejdsopgaver er det vigtigt, at de unge kender til, hvordan de kan udføre arbejdet i gode arbejdsstillinger og hvordan de kan udføre arbejdet uden at komme til skade.
Hovedreglen er, at unge under 18 år ikke må løfte mere end 12 kg, men hvis løftet foregår under optimale løfteforhold, må der løftes op til 25 kg. ad gangen
Ved løftearbejde skal det sikres, at de unge arbejder under gode løfteforhold – dvs. at:
Bæring af byrder skal såvidt muligt undgås. Når varerne samlet vejer mere end 12 kg skal bæring undgås og i stedet skal der bruges tekniske hjælpemidler som f.eks. rulleborde eller sækkevogne.
Unge under 18 år må ikke udføre skub og træk arbejde, der udsætter den unge for større belastninger end dem der er beskrevet under løft.
Det er vanskeligt at angive en vægtgrænse for, hvor meget gods der kan skubbes eller trækkes på et givent transportudstyr, da belastningen vil afhænge af en række faktorer, som skal indgå i en helhedsvurdering:
- transportmateriellets design, materiellets vedligeholdelse, underlagets beskaffenhed, pladsforhold, synsforhold, uforudsete hændelser, vægt og stabilitet af læs, arbejdsmetode, arbejdsstillinger og –bevægelser, arbejdets frekvens og varighed.