Unge under 18 år må ikke beskæftiges med eller være i farlig nærhed af farlige stoffer og materialer. Stoffer og materialer betragtes som farlige, hvis de er mærket med symbolerne i tabellen nedenfor, eller hvis de er optaget på en af følgende lister:
Meget giftig
Giftig
Ætsende
Eksplosiv
Sundheds-Hvis de unge arbejder i lokaler, hvor andre bruger disse farlige stoffer og materialer, skal det vurderes, om de unge kan blive udsat for påvirkninger. I så fald må de unge ikke arbejde i det pågældende lokale. Det gælder f.eks. ved organiske opløsningsmidler, stoffer og materialer, der afgiver dampe, støv eller aerosoler i lokalet
Sørg for at leverandørbrugsanvisninger er tilgængelige for de unge, og at etiketter på bøtter, flasker osv. er tydelige, læsbare og ajourførte. Vær opmærksom på, at det skal fremgå af brugsanvisningen, hvis der er tale om produkter, der ikke må benyttes af unge under 18 år – det fremgår ikke altid af etiketten.