Nyttig information

Alene på arbejde

Print

Hvornår og hvor er der særlige hensyn som følge af voldsrisiko?

Unge må ikke arbejde, hvor der er særlig risiko for vold, med mindre den unge arbejder sammen med en person over 18 år.

I bagerbutikker, kiosker, grillbarer, videobutikker, netcaféer, servicestationer og lignende må de unge ikke arbejde i nedenstående tidsrum, med mindre den unge arbejder sammen med en person over 18 år:

  • mellem kl. 18.00 og kl. 06.00 på hverdage
  • mellem kl. 14.00 og kl. 06.00 i weekenden og på helligdage

I butikker, der ligger isoleret f.eks. i område uden almindelig færdsel, skal der i åbningstiden være en person over 18 år sammen med den unge

I storcentre må den unge arbejde alene eller sammen med andre unge inden for almindelig åbningstid:

  • mellem kl. 18.00 og kl. 20.00 på hverdage
  • mellem kl. 14.00 og kl. 20.00 i weekenden og på helligdage

Betingelsen herfor er, at der i disse perioder enten foretages hyppig patruljering af sikkerhedsvagter, eller hvis arbejdet i forretningen foregår under anden form for overvågning, der sikrer, at der inden for en kortere periode kan komme hjælp. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis butikken video-overvåges fra et centralt sted i centret.

Dispensationsmuligheder

Arbejdstilsynet kan, efter at have spurgt politiet, tillade, at unge kan arbejde alene - også på tidspunkter, hvor det ellers ville være ulovligt. Det kræver dog, at arbejdsgiveren dokumenterer, at arbejdsforholdene er sikre. Det vurderes bl.a. ud fra beliggenhed, indretning og de trufne forholdsregler.

Cookiepolitik